A-Z-DRIVECLUB-ETHOS_resized

ETOS I DRIVECLUB™

Hør, har du nogensinde været del af noget … særligt?

Har du nogensinde været en del af en klub eller af en kultur, der bare er så anderledes, at det ændrer alt hvad du gør – ændrer dit liv – fuldstændigt?

Det er vi. Vi er en del af DRIVECLUB™.

Vi mødes for at køre i de flotteste og mest imponerende køretøjer, du nogensinde har set eller drømt om, og vi gør det kun de mest fantastiske steder på kloden.

Nogle af os gør det for æren, nogle gør det for berømmelsen. Og nogle gør det for sjov.

Fartnarkomaner, tekniske kørere, vilde racere: Vi har dem alle.

Men det er ikke alle, der kommer på førstepladsen, og det er okay. Det er ikke det, det handler om.

Det handler om holdløb, om at lave klubber med kammeraterne – eller med fremmede, du møder undervejs – og at score vigtige point til den fælles sag.

I DRIVECLUB™ kører I for hinanden, og I kan vinde for hinanden. I er fælles om det.

Men før du kommer på banen, skal du have styr på ting som:

FAME

FAME_ICON

Dine fremskridt i din DRIVECLUB™-karriere måles i Fame (erfaringspoint).

Når du får Fame, øges dit kørerniveau og dit klubniveau, hvilket låser op for nye køretøjer og tilpasningsmuligheder.

Når du er del af en klub, bidrager hvert medlems Fame til klubbens samlede Fame.

Når dit klubniveau stiger, får du adgang til særlige bonusser.

FACE-OFFS

DRIVECLUB Face-Off screenshot

Face-Offs er minikonkurrencer, som du møder ude på banen.

Når du kører ind i en Face-Offs, skal du gøre dit bedste for ikke at skrige og ryge i grøften, for det er en god måde at vinde Fame på.

Udfordringen ved Face-Offs er at slå rekorder, der er sat af dine venner, klubfæller eller måske endda medlemmer af det globale DRIVECLUB™-fællesskab.

Det betyder måske, at du skal holde en bestemt gennemsnitsfart, takle et svært hjørne eller drifte gennem noget af banen uden at komme galt af sted. Held og lykke.

OVERDRIVES

Du bliver overøst med Fame, hver gang du når bestemte mål i løbet af din karriere. Det kan være ting som at køre et stykke af banen fejlfrit, overhale et bestemt antal modstandere eller bare at holde gaspedalen i bund (og din bil på banen) i et bestemt stykke tid.

LØB, TIDSKØRSLER OG DRIFT-EVENTS

LØB: Et direkte kapløb over en række omgange, som giver belønninger for den placering, du opnår.

TIDSKØRSEL: Find ud af, hvem der kan køre en omgang eller fra punkt til punkt hurtigst.

DRIFT: Se, hvor mange point du kan få ved at drifte i driftzonerne og køre stærkt i fartzonerne.

CHALLENGES

Hvis du har sat en vildt hurtig tid eller driftet jorden rundt, kan du lokke andre spillere til at prøve at slå din glorværdige præstation ved at udsende en Challenge.

Hvis du føler dig selvsikker, kan du også selv forsøge at klare de Challenges, andre spillere har udsendt.

A-Z-DC-CHALLENGES

Der findes to slags Challenges:
Solo: Et mål som en spiller har valgt, at andre spillere skal forsøge at slå.
Club: Den bedste tid eller rekord der er opnået af alle (eller nogle af) medlemmerne af en klub, som medlemmer af en rivaliserende klub kan prøve at slå.

Og hvilken belønning får du for at være fremragende i disse begivenheder?

Hvad siger du til en spandfuld Fame og dit navn lyst op på ranglisterne?

Challenges kan uddeles fra hovedmenuen eller straks efter et event.

ACCOLADES

Præstationer tildeles til kørere og klubber, når de når særlige mål; for eksempel når du har kørt et bestemt antal kilometer eller vundet et vist antal løb.

E3_Club_Shot_guide

Du kan samle dine venner i en jagt på ære eller søge nye rekrutter fra hele verden, når du laver din egen drømmebilklub.

Uanset om du danner et eliteracerforbund med de bedste kørere eller slår dig løs med en bande skøre, farthungrende udskud er helt op til dig.

Uanset hvad er I en stamme, I står alle sammen om det og kæmper for hinanden om at gøre jeres klub til den bedste i verden – der er ikke noget “jeg” i DRIVECLUB™.

Alle kan starte en klub, men du skal have mindst to medlemmer, før din klub bliver aktiv.

OPRET KLUB

NAVN: Som klubbens ejer er det dit job at finde på et navn, der kan fylde dine fjender med frygt – De Supernuttede Grævlinger eller sådan noget – men det skal være stuerent!

FORTROLIGHED: Rekruttér dine venner med Kun invitation-muligheden eller giv hele DRIVECLUB™-fællesskabet chancen for at slå sig sammen med dig med Åben-muligheden.

Klubbens ejerskab kan når som helst overdrages til et andet medlem, men klubben bliver inaktiv, hvis der kun er et medlem, og bliver helt opløst, hvis alle medlemmerne siger op.

IDENTITET: Hver klub har brug for sin egen stil.
Skil dig ud og vis din klubs identitet ved at designe jeres eget mærkat og holdfarver, som kan vises frem på alle medlemmernes køretøjer.

Du får chancen for at låse op for flere lakeringer i løbet af din DRIVECLUB™-karriere.

GENNEMSE KLUBBER

Du bliver klassificeret som freelancer, indtil du melder dig ind i en klub, men du kan søge efter dit ideelle fællesskab med Gennemse klubber.

MIN PROFIL

Din egen personlige kørerprofil giver et overblik over din karriere indtil videre.

Du kan se, hvor mange stjerner, du har vundet i Tour-spiltypen, dit nuværende kørerniveau og hvor meget berømmelse, du har tjent indtil videre.

Du kan gå mere i dybden med din karriere i Fremskridt og statistik-sektionen.

MIN KLUB

Dette er dit klubhovedkvarter, hvor du kan finde alt, hvad du behøver vide om, hvordan du og dine holdkammerater klarer jer i jeres søgen efter DRIVECLUB™-storhed. Som klubejer kan du også invitere venner til at være med eller søge efter nye medlemmer.

Du kan gå mere i dybden med din klubs karriere i Fremskridt og statistik-sektionen.

MØDESTEDET

Hold dig opdateret med alt, hvad der foregår i din DRIVECLUB™-omgangskreds, og invitér dine venner og andre DRIVECLUB™-fans til at deltage i dine multiplayerspil.

GARAGE

Alle de køretøjer, du låser op for, bliver opbevaret i din garage, så du kan beundre dem … og hvis du føler dig kreativ, kan du give dem et helt nyt udseende. Der er masser af forskellige muligheder at vælge imellem, og du får endnu flere lakeringsmønstre i takt med, at dine kører- og klubniveauer stiger.

TOURS

Kør alene og offline mod computerstyrede modstandere i en actionfyldt singleplayer-karriere.

TOUR

MÅLSÆTNINGER OG STJERNER
Hvert event har forskellige målsætninger, f.eks. “kom på de tre bedste pladser” eller “slå den hurtigste omgang”.

Når du klarer målsætninger, får du skinnende stjerner, og når du har stjerner nok, får du adgang til det næste niveau.

MULTIPLAYER

Log ind på PSN℠ for at møde dine holdkammerater til højoktan-multiplayerkampe i forskellige særligt planlagte løb.

multiplayer_resized

Der er to typer events i multiplayer: Løb og Holdløb.

LØB
Et direkte kapløb over en række omgange, som giver belønninger for den placering, du opnår.

HOLDLØB
Medlemmerne af to hold kæmper om at få flest point til holdet. Afslut langt fremme i feltet for at hjælpe dit hold med at vinde.

ENKELT EVENT

Skab dine egne, private events til at spille offline mod 11 computerstyrede kørere.

single-event_resized

Vælg beliggenheden, banen og tidspunktet, og vælg så at deltage i et løb, en tidskørsel eller et driftevent.

Du kan også udstede udfordringer baseret på dine præstationer, som andre DRIVECLUB™-fans kan prøve.

KØRETØJER
Hvert køretøj i DRIVECLUB™ er håndplukket for sin kraft og slående skønhed, og er en sand fornøjelse at køre i.

Vælg mellem et kæmpe udvalg af dekorationer, der kan skræddersy alle de køretøjer, du låser op for.

GADE

Hot_Hatch_resized

Traditionelle familie-hatchbacks, som er blevet opgraderet til konkurrenceydelse.

SPORT

Sports_resized

Produktionsbiler til gadebrug med en sportslig drejning; ekstremt duelige i den rette kørers hænder.

BANE

Performance_resized

Kraftfulde og dynamiske højniveau-sportsvogne, som er fremragende både på gaden og banen.

SUPER

Super_resized

En perfekt balance mellem udseende, ydeevne og styring.

HYPER

Hyper_resized

Disse skønheder er ekstremt eksklusive og eksotiske, de sjældneste og mest eftersøgte gadelovlige biler, der findes.

BELIGGENHEDER

Disse baner er inspireret af den virkelige verdens veje og regioner, og byder på masser af forskellige prøvelser for enhver kører

SKOTLAND

Skotland byder hårde hunde velkommen!

Tag en tur på de ujævne, uforudsigelige, snoede bjergveje langs Skotlands vestkyst – kørere med hurtige reflekser vil føle sig hjemme.

CANADA

Brede veje og rummelige motorveje venter i British Columbia, nord for Vancouver.

Tekniske kørere bør føre an, for banerne kræver en solid blanding af åben racerkørsel og evnen til at udføre skarpe, vakse manøvrer.

NORGE

Kæmp dig gennem de snoede veje under nordlysets storhed! En serie af meget udfordrende hårnålesving kræver ekstreme drift-evner … men lad dig ikke distrahere for meget af den utrolige udsigt..

CHILE

Hurtige, åbne sving, der snor sig rundt på de pittoreske Andesbjerge nord for Chile, er en drøm for alle drift-elskende kørere.

Men hold øjnene på vejen: Vulkaner, saltsøer og … alpacaer … kan distrahere dig fra at vinde løbet.

INDIEN

De brede, støvede spor i Sydindien fra bjergpassene til de lavtliggende veje, rundt om Ooty, Coonor og Bandipur, vil presse selv den mest erfarne kørers evner lige til grænsen.

BEDSTE RÅD: BERØMMELSE

Hold dig på banen og undgå kollisioner med dine rivaler for at få mest mulig berømmelse for et event.

BEDSTE RÅD: DUELLER

  • Gennemsnitsfart: Mens det drejer sig om fart, skal du koncentrere dig om at bevare kontrollen over din bil – ellers går det galt!
  • Sving: Du får flere point for at holde dig til linjen med høj fart, men vær forsigtig – hvis du giver den for meget gas, ryger du hurtigt af banen.
  • Drift: Hold igen med håndbremsen … Du vil være forbløffet over, hvor meget lettere det bliver at drifte rundt om skarpe hjørner. Du mister noget fart, men du får sandsynligvis flere point.

BEDSTE RÅD: MANØVRER

  • Det koster dyrebar <>, hvis du kører uden for banen eller rammer barrierer, så vær forsigtig.
  • Du får en lille fartbonus, hvis du ligger dig lige i hælene på en modstander, og du får endnu mere <>.
  • Jo hurtigere og glattere du kører, desto flere point får du.

BEDSTE RÅD: UDFORDRINGER

  • Løb: Hold dig foran feltet så længe som muligt. Hvis der ikke er nogen biler foran dig, kan du få en bedre tid.
  • Tidskørsel: Fokusér på løbslinjen hele tiden, og kør så glat som muligt for at barbere sekunder af dine bedste tider.
  • Drift: Sørg for at komme ud af hver driftzone så elegant som muligt, men hold farten i vejret andre steder for at få flest point.

BEDSTE RÅD: PRÆSTATIONER

  • Kører-præstationer giver en øjeblikkelig bonus til din berømmelse, og klub-præstationer giver dig langsigtede fordele.

JAGT TROPHIES

Du kan vinde masser af PlayStation®Network-trophies i DRIVECLUB™, så her er nogle råd, der kan hjælpe dig i gang med at samle:

Gold Velkommen til grænsen: Nå kørerniveau 50.
Silver På podiet: Placér dig i top 3 i et 12-personers løb.
Bronze Denne her er min: Tilpas et køretøj.

Lad os lære dig at spille DRIVECLUB™.

TRÅDLØS DUALSHOCK®4-CONTROLLER

Styreinput venstre pind
Gaspedal R-knap
Skift kamera E-knap
Brems/bak W-knap
Håndbremse A-knap
Se dig omkring højre pind
Se bagud N-knap
Gear op D-knap
Gear ned F-knap
Brug KERS (kun i visse biler) S-knap
Brug DRS (kun i visse biler) Q-knap
Pause [OPTIONS]-knap

PLAYSTATION®VITA REMOTE PLAY

Styreinput venstre pind
Gaspedal [R]-knap
Skift kamera C-knap
Brems/bak [L]-knap
Håndbremse A-knap
Se dig omkring højre pind
Se bagud V-retningsknap
Gear op D-knap
Gear ned F-knap
Brug KERS (kun i visse biler) S-knap
Brug DRS (kun i visse biler) Z-knap
Pause START-knap

RATSTYRING

Skift kamera F-knap
Håndbremse A-knap
Se bagud R-knap
Gear op Højre styrepind
Gear ned Venstre styrepind
Brug KERS (kun i visse biler) S-knap
Brug DRS (kun i visse biler) D-knap
Pause OPTIONS-knap

SÅDAN BRUGER DU MENUSKÆRME

Styr menuskærme og markér muligheder venstre pind/retningsknapper
Bekræft S-knap
Annullér/Vend tilbage til forrige menuskærm A-knap
Åbn Mødestedet D-knap
Vend tilbage til hovedmenuen Touchpad-knap

Fremvis dine blændende spilfotografier ved at dele dem med den officielle DRIVECLUB™-Twitterside – twitter.com/DRIVECLUB @DRIVECLUB – med hashtagget #DRIVECLUB.

Du skal bare trykke på højre side af touchpad-knappen, mens du spiller, for at åbne fototilstand.

Så kan du ændre på kameravinklen og billedindstillingerne for at skabe det perfekte foto og trykke på SHARE-knappen for at vise alle, hvad du har lavet.

Hvilke øjeblikke vil du fastfryse?

Det splitsekund, hvor den skotske solnedgang reflekteres i de diamantbesatte forlygter på din elskede Lykan Hypersport-bil?

Eller vil du blære dig med det mindeværdige øjeblik, hvor du knuser din bedste vens duelrekord, og indramme billedet for at fremhæve den månebeskinnede midnat på de støvede baner i Indien?

Her er nogle fototilstand-fotografier, som DRIVECLUB™-holdet har taget, der kan inspirere dig. Kan du gøre det bedre?

photo-mode-1

photo-mode-2

photo-mode-3

DRIVECLUB™_20141030152336


Fields marked with an * are required

Undersøgelse af brugervejledning til PS4

Vi sætter pris på at høre din mening – det vil hjælpe os med at gøre oplevelsen bedre for dig.