Ahhh, hello there,  I’m Fox.

Velkommen til Frantics, et ganske enkelt spil om venskab, ballade og forræderi. Jeg er klar til at sætte jeres venskab på prøve, og I er naturligvis klar til at takke mig.

I er så fine og unikke, at jeg vil hjælpe jer med at få mest muligt ud af spillet. Meget storsindet! Vi skal nok få det godt sammen.

Hvad venter vi så på? Lad os komme i gang!

Animated Fox

Before we start, you’ll  need to download the  free Frantics™  companion app.

Frantics app icon

Download appen til smartphone eller tablet fra Google Play eller App Store®.

Det er superlet at bruge appen. Følg instruktionerne på enheden, så kan det ikke gå galt. Du skal bare sikre, at din telefon eller tablet er forbundet til samme wi-fi som din PlayStation®4.
1)  Download appen fra Apple App Store® eller Google Play Store til din telefon eller tablet.
2)  Installér appen, og åbn den på din telefon eller tablet.
3)  Tænd for din PlayStation®4, og start spillet.
4)  Tryk på “Start” for at forbinde til din PS4™.

App start page

TIP: Hvis dit wi-fi ikke er så godt, kan du bruge din PS4™ som Wi-Fi Hotspot i stedet.

Du finder denne mulighed under “Hjælp” til sidst i app-installationsvejledningen. Men husk, at du ikke kan downloade Frantics™-appen, når først du har forbindelse til PS4™ Wi-Fi hotspot – den skal du downloade først.

Så er du klar til at spille!

Let me explain about the three marvellous game modes in Frantics™

game mode menu

1) Rævens Fest

Et komplet spil Frantics™, der også er kendt som Rævens Fest. Det varer 30-40 minutter og består af forskellige minispil, auktioner og bonusudfordringer. For at finde ud af mere om hvert minispil kan du se her.

Du kan spille alene eller med op til tre venner – og hvis der ikke er så mange spillere, sender jeg selv et par dyredeltagere ind for at gøre det spændende.

Uncrate box

Reglerne er helt enkle: Vi spiller nogle små spil, og vinderen af hvert spil får en krone. Den med flest kroner har den bedste chance for at vinde den store finale og således vinde Frantics™ (og min dybeste respekt).

Grand finale

Og måske er der også spredt mønter ud hist og her. Dem bør du samle, for de er meget brugbare.

Kroner

These are the overall points and show your current rankings in the game. Dog er flest kroner ikke ensbetydende med, at man vinder spillet, når man spiller Rævens Fest.

Men jo flere kroner du har, desto større chance har du for at vinde den store finale, for indsamlede kroner bliver til ekstra liv.

Det er også muligt at vinde kroner i visse auktioner og bonusudfordringer.

Mønter

Mønter er den valuta, som man kan købe ting med i auktionerne for at få en fordel i et minispil. I nogle auktioner kan du også bruge mønter til at byde på kroner.

Sørg for at gemme nogle penge til finaleauktionen før den store finale. Dine mønter kan kun ses på din egen skærm – så pas på, hvem der ser dig over skulderen!

Genstande

Du kan vinde forskellige genstande i auktioner, inkl.:

  • Møntmagnet: Tiltrækker mønter
  • Pointhat: Fordobler dine point
  • Desarmeringssæt: Gør dig immun mod den eksplosive donut.

Med helt almindelig snusfornuft og lidt erfaring finder du snart ud af, hvilke genstande passer bedst til de enkelte situationer.

Auktioner

Auction screenshot

Tid til at bruge de dyrebare mønter på en auktion, hvor man kan vinde genstande eller kroner, hvis man byder mest.

Du kan kun byde én gang – på samme tid som alle andre – så du må forsøge at gætte, hvad dine rivaler byder på, og hvor meget de vil byde.

På auktioner kommer dine bluffevner for alvor på prøve. Hvis du er den eneste, der byder på en genstand, får du den måske for en skilling!

Når alle har budt, bliver det afsløret, hvem har vundet hvad. Du kan byde så mange mønter, du har – og du kan endda helt lade være med at byde. Så har du chancen for at få noget gratis. Føler du dig heldig?

TIP: Dit antal mønter er hemmeligt, så hvorfor ikke lade som om du har masser af mønter – eller slet ikke nogen?

Bonusudfordringer

Visse bonusudfordringer er for alle, mens andre fokuserer på én eller to spillere.

Forræderisk Dilemma
To spillere bliver tilfældigt udvalgt, og de skal sammen holde en ambolt, der har to kroner under sig. Spillerne holder ambolten og kan vælge at blive ved med at holde den eller give slip og snuppe kronerne, før jeg klipper rebet over.

backstabbers dilemma

Hvis begge spillere holder fast i ambolten, får de hver en krone. Men hvis én spiller giver slip og tager begge kroner, så får den anden spiller ikke noget. Og hvis begge spillere er grådige og slipper ambolten, så falder den og knuser kronerne. Ingen får noget som helst!

Hemmelig mission
Nævnte jeg, at jeg er utrolig venlig og gavmild? I denne bonusudfordring giver jeg én spiller mulighed for at få en ekstra krone. Hvis du er den heldige, kontakter jeg dig på din telefon. Du får en tekstbesked fra mig, der forklarer din mission, som du skal gennemføre i næste minispil for at få en ekstra krone.

Secret mission Fox calling

Når minispillet er slut, afslører jeg for alle, om du har gennemført missionen (og så kan de andre drille dig, hvis det ikke lykkedes).

Send bomben videre
Åh, jeg elsker den her bonusudfordring! Hold bomben for at tjene mønter. Jo længere du holder den, desto flere mønter får du. Der er bare én ting. Den kan sprænge når som helst! Djævelsk!

Tryk for at sende bomben videre til en anden spiller.

Pass the bomb

Den store finale

I finaleauktionen kan du byde på genstande, der kan hjælpe dig i den store finale.

Her er det særligt vigtigt at få den rigtige genstand, for du vil vel nødig stå med noget ubrugeligt, når det hele er på spil?

Den store finale er et elimineringsspil på en isglat platform højt oppe blandt skyerne. Meget dramatisk! Dine indsamlede kroner er nu dine liv, og når du ikke har flere liv … Ja, så har du tabt.

Men pas på! Isen begynder at gå i stykker, og barriererne glider væk. Vær forsigtig, ellers falder du af platformen og mister et liv. Det sidste dyr på banen vinder Frantics™.

Grand Finale

2) Minispil

I denne spiltype kan du frit vælge mellem 14 individuelle minispil for at øve dig eller bare spille din favorit.

3) Brugersession

Sammensæt dit eget spil med fire minispil, eller vælg mellem spilsæt, der allerede er valgt.

Ah, my wonderful mini-games!

Jeg har også sammensat 14 glimrende minispil – det medregner ikke den store finale, der er sit helt eget spektakel – som hvert varer omkring fem minutter.

Balladestole

Kontorstole og fælder er en farlig kombination. Få dit dyr så tæt på centrum som muligt. Du får to skud pr. runde samt mulighed for at placere fjederfælder til dine modstandere.

Chair Riots

Istapkampen

Et klassisk slag på toppen af et isdækket bjerg. Den sidste spiller eller bunke af spillere, der står tilbage, har vundet runden. Runderne fortsætter, til tiden løber ud. Vip for at skifte retning, så dit dyr ikke falder ud over kanten. Men for at gøre alt endnu sjovere bliver bjergtinden mindre med tiden.

Icicle Pickle

Den Store Kagedyst

Spid donuts med din lanse for at få point. Men pas på den eksplosive donut! Hvis du har den eksplosive donut, når spillet slutter, sprænger du i luften og får ingen point.

Dough Knights

Vip for at skifte retning, og tryk for at svinge lansen. Slå til modstanderne for at få dem til at tabe deres donuts. Du får et point for hver donut (ikke den eksplosive slags!), som du har, når tiden løber ud.

TIP: Din telefon vibrerer, når du har den eksplosive donut. Stød ind i nogen for at sende den videre. Grønne donuts er tre point værd.

Uvenskabsløbet

Undgå forhindringer, og mist ikke dine tre liv. Hvis du rammer en forhindring, mister du et liv. Swipe op for at springe og til venstre og højre for at bevæge dig mellem banerne.

Ved nogle forhindringer skal du samarbejde med dine venner, og ved andre skal du slås for at komme igennem. Vælg dine alliancer med omhu. Du får et point for hvert hjerte, du har tilbage, når runden er slut.

Friendless Runner

Cirkushuppelihop

Vip for at skift retning for din rumspringer, og tryk for at hoppe. Men pas på tegnestifterne, for de punkterer din rumspringer, og så eksploderer dynamitten. Du får point for en runde, når du er den sidste på banen. Runderne fortsætter, til der ikke er mere tid.

Big-Top Hoppity Hop

Bilbøller

Dette minispil har to faser – opgradering og ræs. I opgraderingsfasen får alle en genstand – f.eks. firkantede hjul eller en jetmotor – som de kan give til en af de andre spillere. Når alle har givet deres genstand væk, begynder ræset, og målet er nu at komme først til mållinjen.

Hot-Rod Heroes

Raketraseri

Vær den første til at krydse mållinjen med så mange af dine tre hjerte som muligt.

Vip for at sigte i den retning, du vil flyve, og tryk så for at bruge din rygraket. Undgå fælderne, ellers kommer du bagud. Hvis du kommer for langt bagud, mister du et hjerte. Du får et point for hvert hjerte, du har tilbage, hvis du stadig er i live til sidst.

Jetpack Nut Job

TIP: Det er godt at ligge på førstepladsen, så du kan udløse alle fælderne til dem, der ligger bag dig. Det kræver naturligvis, at du overhovedet kan komme op foran …

Bombekasterne

Find bomber, og kast dem på andre dyr, så du kan være det sidste dyr på banen.

Vip for at skifte retning, og tryk for at kaste, når du har en bombe. Du får point for at overleve en runde. Runderne fortsætter, til der ikke er mere tid.

Bombslingers

TIP: Hvis du har mere end én bombe på samme tid, bliver de til en større bombe.

Minefelter

Hent suppen, og tag den med tilbage til startlinjen. Det lyder let, ikke? Du skal dog huske på, at der er andre spillere, fjederfælder og miner, der kan få dig til at tabe suppen.

Der er kun én suppe pr. runde, og runderne fortsætter, til der ikke er mere tid. Swipe op for at bevæge dit dyr. Du kan kun gå ét skridt ad gangen.

Du kan også placere en mine for at sprænge de andre i luften, men du skal huske, hvor du har anbragt dem – ellers bliver det måske dig, der siger bang!

Trappy Fields

TIP: Miner lyser, når de skal til at eksplodere. Sørg for at undgå dem.

Udspringsskræk

Her skal du være den første, der lander på jorden i sikkerhed. Sådan får du flest point og vinder runden.

Vip for at skifte retning og styre din fart, når du falder. Den spiller, der sidst slå faldskærmen ud, vinder. Men hvis du venter for længe, risikerer du at styrte ned. Det er et spørgsmål om timing.

ParaChuChu

Heavy Metal

Scor mål mod de andre, så de mister deres hjerter. Men husk også at spille forsvar, ellers risikerer du selv at miste et hjerte, hvis andre scorer mod dig. Vip for at skifte retning, og tryk for at sende trykbølger, der skubber til bolden. Du får et point for hvert hjerte, du har tilbage, når runden er slut.

heavy metal

Højt At Flyve

Vind ved at krydse mållinjen først og få flest point på din hjemmelavede raket.

Før løbet begynder, kan du “opgradere” de andres raketter med genstande, der kan hjælpe eller sabotere. Er du flink eller fæl? Når løbet begynder, skal du vippe for at skifte retning og trykke for at booste raketten.

Thrust Issues

TIP: Undgå frysestrålen – med mindre du kan bruge den til din fordel …

Tour de Frantics

I dette kapløb skal du forsøge at være hurtigst, men husk at sænke farten i svingene.

Hold knappen nede for at booste, og slip knappen for at sagtne farten og følge vejen. Kom ikke for langt bagud, ellers eksploderer du! Løbet fortsætter, til der ikke er mere tid.

Tour De Frantics

Kanonkonger

Slås om pladsen på platformen, så du kan være én af de to vindere. Der skal være to – og kun to – spillere sammen på platformen Bliv på platformen, til alle lysene er tændt. Sådan vinder du runden.

Kings of the Hill

Vip for at bevæge dig, og træk og slip for at sigte og skyde dig selv gennem luften med kanonerne.

Du kan også trykke for at svinge dit bat og ramme andre spillere. Runderne fortsætter, til der ikke er mere tid.

A little about yours truly…

Ræven

Fox

Navn: Ræv

  • Den charmerende og sofistikerede Frantics™-vært.
  • Kan godt lide: At drikke, lægge planer og blive underholdt!
  • Er vild med at organisere spil og udfordringer for de andre dyr.
  • Er særligt god til at skabe kaos.

And here’s a little about  the 12 less important  characters than me  in the game.

Dyrene

Navn: Hund

hound

  • Den mest loyale af alle dyrene.
  • Stikker snuden i hvad som helst.
  • Elsker opmærksomhed og at blive kælet for.

Navn: Kylling

chicken

  • Drømmer i smug om at kunne flyve.
  • Forsøger desperat at ordne alle de problemer, som de andre dyr er skyld i.
  • Jeg er helt vild med kylling. Helst stegt i ovnen.

Navn: Ko

cow

  • Elsker at spille, men er ikke så god til at vinde.
  • Ingen ved, om hun er glad, trist eller måske bare forvirret.
  • Kan godt lide at tilbringe tid med sig selv.

Navn: Gris

swine

  • Snyder og bruger bissetricks for at vinde!
  • Ikke så sej, som han tror.
  • Forsøger at være barsk, men det ender som regel med, at de andre dyr rotter sig sammen mod ham.

Navn: Hest

horse

  • Unødigt dramatisk.
  • Fuldstændig forgabt i sig selv.
  • Elsker at se sig selv i spejlet.

Navn: Elefant

Elephant

  • Gruppens stærke og pålidelige medlem.
  • Kan godt lide at stikke alt muligt op i snablen.
  • Man skal ikke snyde Elefant. Hun glemmer aldrig.

Navn: Giraf

Giraffe

  • Dagdrømmer med hovedet langt oppe i skyerne.
  • Får nogle gange mærkelige idéer og har svært ved at slippe dem.
  • Ser alt lidt fra oven – bogstavelig talt.

Navn: Bavian

Baboon

  • Ham her er fuldstændig tosset.
  • Man ved aldrig, hvad han finder på – men han finder altid på noget.
  • Hans mærkelige planer ender gerne med, at han kommer til skade.

Navn: Elg

Elk

  • Har et iltert temperament.
  • Løber altid direkte mod et problem eller en forhindring.
  • Får tit sit gevir til at sidde fast i alt muligt.

Navn: Næsehorn

rhino

  • Ingen kommer i vejen for Næsehorn.
  • Hun er stor, stærk og dristig.
  • Hun er også let at manipulere, så de andre dyr får hende ofte til at gøre det hårde arbejde.

Navn: Krokodille

Crocodile

  • Udover mig er hun det eneste rovdyr her.
  • Men i smug er hun veganer.
  • Og hun mediterer og er meget spirituel.

Navn: Næbdyr

platypus

  • Lad os bare indrømme det. Ingen ved rigtig, hvad Næbdyr er.
  • Er hemmelighedsfuld og svær at forudsige.
  • Gør tilsyneladende tilfældige ting, men hvem ved? Måske er der en hemmelig plan bag det hele?

Tilpasning af dyr

Når du har downloadet appen og venter på de andre spillere, kan du vælge dit dyr og tilpasse det.

Hvis du på dette tidspunkt ryster din telefon eller tablet, slipper dyret ud af sin kasse, og hvis du bliver ved med at ryste, ændres dyrets træk, størrelse og form.

Hvorfor ikke prøve at ændre dit dyr til det er netop, som du vil have det?

Ha! I’ve already got the Platinum.

Der er 34 trophies i spillet. Kan du låse op for dem alle sammen?

Bronze

Bronze: Hævnen er sød

Scor et mål i Heavy Metal, når du ikke har nogen liv tilbage.

Silver

Sølv: Sjæl i flammer

En spiller bliver saboteret tre gange med chilisauce i en runde.

Der er også nogle skjulte trophies, inkl.:

Gold

Guld: Solen skinner altid

Vind en session (ikke bare et enkelt minispil) med solbriller på.

Hvis du er lige så god som mig, får du det vilde platin-trophy, “Festen standser aldrig”, som bevis på, at du har samlet alle de andre trophies. Jeg glæder mig til at se alle mine nye udfordrere. Held og lykke!


Har du læst hele guiden? Imponerende! Nu ved du næsten lige så meget som mig. Næsten.

Ta-ta. Enjoy the game!


Fields marked with an * are required

Undersøgelse af brugervejledning til PS4

Vi sætter pris på at høre din mening – det vil hjælpe os med at gøre oplevelsen bedre for dig.














































En kort besked fra vores venlige hold af juridiske eksperter

Når du bruger denne software, accepterer du licensbetingelserne. Du kan læse vores komplette betingelser her: www.playstation.com/legal/software-usage-terms/.

Her er nogle af højdepunkterne:

  • Softwaren er licenseret til dig af Sony Interactive Entertainment Europe Limited (indregistreret som aktieselskab i England og Wales med virksomhedsnummer 03277793).
  • Overhold venligst disse licensbetingelser. Hvis ikke du gør, kan vi opsige licensen, hvilket medfører, at du ikke længere kan bruge softwaren. Det betyder, at du går glip af spil og gode oplevelser.
  • Softwaren er til privat brug, så brug den ikke kommercielt, og lav kun udsendelser med værktøjer, vi stiller til rådighed.
  • Du kan bruge denne software online.
    • Når du gør, skal du opføre dig i overensstemmelse med loven og tage hensyn til andre samt sørge for, at alt indhold, som du deler, (BI – det vil sige “brugerskabt indhold”) lever op til samme krav. Hvis du oplever upassende adfærd fra PlayStation®-fællesskabet, skal du rapportere det til os. Hvis du ønsker flere oplysninger om indrapportering, skal du besøge www.playstation.com/safety.
    • Vi må vise dit BI på PlayStation™ Network og vores andre tjenester og websider (underlagt de fortrolighedsindstillinger, du bruger), og du vil blive identificeret som ejeren (via dit online-ID eller navn, hvis du bruger det). Vi må også bruge det kommercielt. Når du deler BI, tilkendegiver du over for os, at du har alle nødvendige rettigheder til at dele sådant BI.
    • o Vi kan samle information om dig, hvilket forklares i vores fortrolighedspolitik: www.playstation.com/legal/PSNTerms.
  • Aldersmærkningen for dette spil er baseret på dets indhold samt aldersgruppen, som indholdet er passende for, men ikke baseret på spillets sværhedsgrad.
  • Hvis du er en forælder eller værge, kan du læse mere på www.playstation.com/safety om, hvordan du tilpasser dit barns oplevelse med spillet samt vores andre produkter og tjenester.