![]() |
Få mere ud af Hustle Kings™ med nyt indhold, som du kan downloade fra PlayStation®Store. |
Hustle Kings Credits (HKC) er den valuta, som bruges i spillet – du optjener valuta ved at vinde kampe, gennemføre daglige udfordringer og ved at avancere i din karriere – og når du vil spille, bliver du nødt til at bruge nogle af dine indtjente HKC.
HKC kan give dig adgang til online-kampe, og du kan også bruge dem på at købe køer, kugler og særlige udfordringsforstærkere.
For at du nemmere kan komme i gang med spillet, får du en velkomstbonus på 2500 HKC, når du spiller første gang. Du får også en daglig bonus ved at vende tilbage til spillet hver dag – og hvis din HKC-saldo ryger under 250, giver vi dig en ekstra bonus, hver dag du spiller, så det bliver nemmere at fortsætte. Du kan få masser af HKC ved at vinde kampe, og du kan også indtjene mindre beløb ved at spille spil, gennemføre seje skud og ved at støde kuglerne i hul.
Hvis du ikke har nok HKC til at gøre de ting, du vil, kan du også købe en valutapakke gennem PlayStation®Store.
Hvis du ikke er synderligt interesseret i at spille mod andre spillere online og i at optjene/forbruge HKC, så skal du prøve vores 8-Ball Exhibition-pakke i stedet. Denne pakke er designet til de spillere, der gerne vil spille Hustle Kings™ uden begrænsninger, og den giver dig mulighed for at spille offline-kampe og online-opvisningskampe med dine venner – du skal bare downloade pakken fra PlayStation®Store, og så er du klar.
Hvis du gerne vil spille Hustle Kings™ lige så meget, som du har lyst til, uden at optjene eller bruge Hustle Kings Credits (HKC), så skal du vælge 8-Ball Exhibition-pakken.
Når du har downloadet denne tilføjelsespakke fra PlayStation®Store, kan du spille lige så mange poolspil med otte (og ni) kugler, som du skulle have lyst til.
Desuden kan du spille offline-kampe mod en ven ved at bruge en ekstra trådløs DUALSHOCK®4- controller, teste dine evner mod computerstyrede modstandere og gå online for at spille mod andre Hustle Kings™-spillere, der også har 8-Ball Exhibition-pakken – helt uden at bruge dine dyrebare HKC.
I hovedmenuen kan du se din nuværende rang og din Hustle Kings Credits-saldo (HKC) og vælge mellem forskellige aktivitetsfeeds ved at trykke på
-knappen. Tryk på -knappen for at starte den daglige udfordring. Du kan også se din profil, eller starte et spil ved at vælge Liga eller Pool-lokale.Det er en god idé at starte i spillets pool-lokale, hvor du kan træne de evner, du skal bruge for at vinde kampe i Hustle Kings™-arenaen. I pool-lokalet kan du også finde en offline-karrierespiltype, hvor du kan lære at mestre en række begivenheder, tjene HKC som poolspiller på begynderniveau og kravle til tops på karriererangstigen.
Hvis du downloader 8-Ball Exhibition-pakken fra PlayStation®Store, giver pool-lokalet dig også mulighed for at spille offline-kampe alene eller sammen med en ven (med to controllere), eller udfordre en ven online – uden at bruge jeres dyrebare HKC. Læs mere i sektionen “Sådan får du ubegrænset spil” i denne guide.
Det er her, de seriøse poolspillere hører til, og hvor du kan deltage i online-ligaerne. Spil mod andre spillere med samme rang som dig i nervepirrende online-kampe. Du skal betale et deltagerbeløb i HKC for at starte spillet, og nogle spiltyper skal du låse op for, før du kan spille dem.
Målet er enkelt: Vind over dine modstandere, indtjen en kæmpe bunke HKC, og kom til tops på online-ranglisterne, mens du efterhånden bliver mødt af sværere udfordringer og dygtigere modstandere.
I ligaen må alle spillerne starte fra bunden, og der er ingen smutveje – du skal kæmpe hårdt for at komme til tops ved at vinde kampe og gennemføre karrieremål.
På din profilside kan du genopleve dine bedste skud og kampe, tilpasse dit udstyr, ændre musikken og finpudse andre indstillinger. Det er også her, du kan se dine trofæer og din statistik.
Hver dag får du adgang til en ny udfordring, der giver dig mulighed for at vinde masser af HKC og for at få et forspring på ranglisterne. Det eneste, du skal gøre, er at gennemføre udfordringen med et begrænset antal af forsøg.
Tryk på
-knappen i hovedmenuen for at få adgang til udfordringen. Inden du kaster dig over dagens opgave, kan du få et tip til dagens udfordring og se en demo-gennemgang. Udfordringerne kan være ret svære, så det gælder om at være opmærksom!venstre pind | Sigt med stød/Stød |
/ / / | Sigt med stød |
højre pind | Placér kø/Skru stød |
-knap | Skift kamera |
-knap | Mindsk støddets kraft |
-knap | Øg støddets kraft |
-knap | Flyt bal |
-knap | Finjustér stød |
-knap | Stød |
touchpad | Flyt kamera |
touchpad-knap | Pause |
OPTIONS-knap | Kridt-menu |