store-bag

Journey™ blev skabt af thatgamecompany – en udvikler med stor erfaring i at skabe innovative spil til PlayStation®, som virkelig udfordrer grænserne for interaktiv underholdning.

Hvis du kunne lide Journey™, skal du prøve disse klassiske downloadspil fra det prisvindende hold.

flOw_logo

Dyk ned i et fantastisk underverdenseventyr som en levende organisme, der kæmper sig gennem en evolutionær rejse. Få din skabning til at vokse, og bliv hersker over det sælsomme vandrige.

Med Cross-Buy: Download flOw™ til PS4™, så får du PlayStation®3- og PS Vita-versionerne uden ekstra omkostninger.

Flower_logo

Tag styring over vinden, og bær en strøm af kronblade gennem et drømmelignende land med frodige marker og bølgende bakker. Gør, hvad du vil, når du vil, og læg hverdagen bag dig.

Med Cross-Buy: Download Flower™ til PS4™, så får du PlayStation®3- og PS Vita-versionerne uden ekstra omkostninger.

venstre pind Bevægelse
højre pind Kamera
A-knap Giv lyd
S-knap Hop/flyv
touchpad-knap Pause
OPTIONS-knap (i pause) Options-menu
Options-menu
D-knap Vælg kapitel
Sknap Kameratilstand

story-image

Den svidende sol brænder på kappen, der beskytter din ryg, og vækker dig til live.
Din blik fokuseres; du ønsker næsten, at det ikke var sket.
Det klareste lys oplyser et rullende ocean af sand, der spreder sig til horisonten under en uendelig himmel. Det er som en drøm … eller et mareridt.
Her er ingen. Du er alene; hjælpeløs og fortabt.
Så ser du noget; en udstrakt bjergtop toner frem i horisonten.
Noget trækker i dig, og du ved, at du må gå til bjerget.
Men hvordan kommer du derhen?
Hvilke farer venter dig?
Driver andre rundt her, ligesom dig?
Rejs dig, vandringsmand … det er tid til at finde et svar.

Det er tid til at begynde din rejse.

Landet for dine fødder er enormt og ugæstfrit – blæsende sand, oldgamle ruiner, forvitrede huler, hylende vinde og … hvem ved hvad ellers … vil sætte dit mod på prøve og udfordre din vilje. Hold øje med følgende, der kan hjælpe dig:

DIT TØRKLÆDE

Scarf

Dit tørklæde kan udløse en vild magi, der gør dig i stand til at trodse tyngdekraften. Svæv og glid gennem landskabet for at finde skjulte eller svært tilgængelige områder, men brug denne evne forsigtigt. Magien varer ikke evigt.

LYSENDE SYMBOLER

De lysende symboler er bare et af de mange mysterier i denne mærkelige verden. De giver dit tørklæde energi og udvider det.

ANTIKKE GLYFFER

Hvem skabte disse utrolige mosaikker? Det finder du måske aldrig ud af, men det kan nok betale sig at se lidt nærmere på dem, når du møder dem på din rejse.

ANTIKKE GLYFFER

Disse fremmede skabninger, der øjensynligt svæver rundt af sig selv, kan forstærke energien i dit tørklæde, hvis du kommer tæt nok på, eller give dig et værdifuldt skub for at komme op på højere niveauer eller platforme. Nogle “arter” strejfer frit omkring, mens andre er fanget i ruiner og venter på at blive sluppet fri.

ØRLKENBLOMST

Det er måske bare folklore; en myte genfortalt gennem generationer, men legenden om en mystisk blomst, der trodsigt vokser i den skoldhede ørken, nægter at dø. Måske kan du bevise dens eksistens?

MYSTISKE VÆSNER

Der går historier om et par isolerede, fremmedartede vandvæsner, der kun er set af de mest frygtløse opdagelsesrejsende. Men kan sådanne hypnotiserende, flydende vandbårne skabninger virkelig eksistere i dette solafsvedne land?

Log ind på din Sony Entertainment Network-konto for at spille Journey™ online, og så kan alle overalt møde dig på din ekspedition, hvornår det skal være.

Møder du en anden opdagelsesrejsende i ørkenen, kan I kommunikere ved at trykke på A-knappen. Derved får I også begge energi i jeres tørklæder.

Hver rejsende er identificeret af sit eget unikke symbol, så du kan se, om I har mødtes før.

Du kan kun udforske sammen med en anden spiller ad gangen. I bryder båndet ved at fjerne jer fra hinanden.

journey_mobile_laptop_phone2

Du kan også se denne spilvejledning på eu.playstation.com/journey på din smartphone, tablet, pc eller bærbare.

Prøv det næste gang, du vil læse om symboler og glyffer eller huske, hvilken knap, der er “hop”, og hvilken der er “giv lyd”. Du behøver ikke at sætte spillet på pause.


Fields marked with an * are required

Undersøgelse af brugervejledning til PS4

Vi sætter pris på at høre din mening – det vil hjælpe os med at gøre oplevelsen bedre for dig.