RATCHET

ratchet

En kæk lombax-mekaniker fra en lille, provinsiel planet kaldet Veldin. Ratchet drømmer om at blive galaktisk ranger, men indtil videre har drømmen kun ført ham til ingenmandskøbing. Så styrtlander Clank i nærheden, og Ratchets liv ser pludselig helt anderledes ud …

CLANK

clank

Officielt er han en fejl, der blev spyttet ud af formand Dreks robothærsfabrik, men Clank er udstyret med en intelligens og en moral, der er langt over den gennemsnitlige skrotbunke fra samlebåndet. Og kan hans eksistens virkelig bare dreje sig om en simpel computerfejl?

FORMAND DREK

drek

Rolig, beregnende og bevarer altid kontrollen – ingen får lov at standse denne intrigante tyran. Drek er blodtørstig, ond helt ind i knoglerne og drevet af penge og magt.

KAPTAJN QWARK

qwark

“Universets største helt” kalder han som regel sig selv. Kopernikus Leslie Qwark er vores (helt igennem utroværdige) fortæller. Han bærer det ansvar, der følger med at være en elsket, galaktisk superhelt, på sine flotte, brede skuldre – med en smule hjælp fra en formidabel PR-afdeling.

GRIMROTH

grimroth

Ejeren af garagen og værkstedet på Veldin, hvor Ratchet udøver sin mekanikergerning. Grim er det tætteste, vores unge lombax-helt kommer på at have en mentor.

ratchet

1. Ammunition
Viser dit aktuelle våben samt dets ammunition.

2. Nanotek-måler
Nanotek er det, der holder Ratchet sund og frisk – det er de lysende kugler, du nogle gange finder, når du smadrer ting. Nanotek-måleren bliver vist på skærmen, når du får mere livsenergi eller tager skade.

3. EP
Viser dine aktuelle erfaringspoint og angiver, hvor meget du mangler, før Ratchet stiger i niveau.

4. Raritanium
Dette svært opnåelige mineral bruges til at opgradere dine våben med.

5. Bolte
Dem køber du våben og ammunition for. Dette tal går op og ned, når du finder eller spenderer bolte.

ratchet

I disse højteknologiske automater kan du sælge bolte for nye våben og for at fylde livsenergi og ammunition op. Gå hen til en Dingenoticon-forhandler, og tryk på D-knappen for at aktivere den.

Hvis du har raritanium, kan du også forbedre dine våben hos en Dingenoticon-forhandler. Tryk på F-knappen for at åbne skærmen Opgraderinger. Markér et af dine våben for at se dets opgraderingsstatus, og spendér dit raritanium på tilgængelige opgraderinger. Kan du se nogle spørgsmålstegn på gitteret? Lås op for alle de tilstødende sekskanter for at få en mystisk opgradering.

ratchet

ratchet

Det galaktiske kort bliver vist, når du sætter dig ind i Ratchets rumskib. Din aktuelle placering bliver vist midt på skærmen med en liste over missionsmål for den placering ude til højre.

I venstre side af skærmen er der en liste over mulige destinationer. Nye destinationer bliver tilgængelige, efterhånden som du kommer længere i eventyret. Tryk på C eller V for at rulle gennem listen over mulige destinationer, og se missionerne for hvert sted. Husk, at du altid kan vende tilbage til en tidligere besøgt destination, hvis du mangler at gennemføre missioner der. Hvis du for eksempel har fået en ny dingenot, kan du måske nå nye områder, der tidligere var utilgængelige. Tryk på S-knappen for at rejse til den markerede destination.

venstre pind Bevægelse
højre pind Kamera
S-knap Hop
S-knap, F-knap Hyperslag
A-knap Affyr våben
F-knap Sving skruenøgle
D-knap Vælg våben (tap to gange for at vælge et tidligere anvendt våben)
Q-knap Rygraket (når den anvendes)
W-knap Sigt
E-knap Superhop (når rygkopteren anvendes)
R-knap Affyr våben
W-knap + F-knap Hyperhammer
E-knap + S-knap Lodret superhop (når rygkopteren anvendes)
N-knap Lås kamera på mål
Retningsknapper Hurtigvalg af våben
Touchpad Kort

SVØMNING

F-knap Dyk
S-knap Svøm op

TIP: Hold øje med luftmåleren, når du er under vandet.

SVÆVEBRÆT

S-knap Hop
R-knap Accelerér
W-knap Turbo
højre pind Lufttrick

SVÆVEBRÆT

R-knap Affyr maskingeværer
Q-knap / E-knap Tønderul
S-knap Turbo

ratchet

Tryk på OPTIONS-knappen for at sætte spillet på pause og åbne følgende menu:

Våben Se dine våben, deres niveau, og tildel dem til bestemte pladser.
Dingenoter Se, hvilke dingenoter du har indsamlet indtil videre.
Kortsamling Se dine kort og din samlings statistik, og byt evt. dubletter.
Kort Se det område, du er i, og gennemse kort over de områder, som du har besøgt.
Ekstra Lås op for ekstramateriale ved at indsamle guldbolte.
Indstillinger Skift sværhedsgrad i spillet, og justér styring samt lydindstillinger.
Afslut Afslut din spilsession.

Jo mere du bruger dine våben, jo bedre bliver de. Hver gang de stiger i niveau, bliver flere raritanium-opdateringer tilgængelige.

Der er tonsvis af våben i spillet, og de er alle sammen sjove at bruge. Vi vil ikke ødelægge nogen overraskelser, så her er bare et par stykker, du bør få fingre i hurtigt.

FORBRÆNDER

Denne blaster er et fremragende og alsidigt våben. Selvom den har begrænset rækkevidde, gør dens høje skudhastighed den ideel mod fjender på kort og mellemlang afstand. Denne blaster brænder ammunitionen af lynhurtigt, så sørg for at samle alt, hvad du ser, op.

FUSIONSGRANAT

Med denne granat til mellemdistancen kan du sigte på fjender og kaste kraftige granater, mens du løber. Den er særligt effektiv mod mindre grupper af fjender eller enkelte, stilleståender fjender.

PYROBLASTER

Har du problemer med sværme af små skabninger? Pyroblasteren er en slags flammekaster, der lynhurtigt rister de små plagedyr.

TIP: Større fjender skal nok koges lidt længere.

SÅDAN VÆLGER DU VÅBEN

Du kan vælge våben på to måder:

1. Vælg våben-skærmen
Hold D-knappen nede for at se alle dine våben, og vælg så et med venstre pind eller ved at trykke på C, V, Z eller X.

2. Hurtigvalgsmenuen
Vælg hurtigt våben på farten med retningsknapperne – tildel dine favoritvåben til de fire pladser veda t holde C, V, Z eller X nede, og vælg et våben med højre pind. Herefter kan du lynhurtigt skifte våben i kamp ved at trykke på den tilhørende retningsknap.

TIP: Tildel hurtigvalgsknapper i en stille stund – ikke, mens du bliver angrebet.

Alle elsker seje dingenoter. Her er et par af dem, du vil finde på dit eventyr.

OMNISKRUENØGLE 8000

Ratchets trofaste omniskruenøgle 8000er både våben og dingenot, der kan bruges til en million forskellige ting. Brug den til at dreje håndsving med, baske fjender og kasser, og udnyt det legendariske boomerangslag hyperhammeren: Hold W-knappen nede for at sigte, og tryk på F-knappen for at kaste skruenøglen mod målene. Et andet af Ratchets velkendte angreb – hyperslaget – er effektivt i mindre, aflukkede områder med mange fjender: Tryk på S-knappen for at hoppe, og tryk så på F-knappen for at hamre ned på dine fjender.

GYNGE

En slags gribekrog, der låser fast på versamål, så du kan svinge dig over kløfter eller kravle op til højtliggende områder. Hold A-knappen nede, når versamålet åbner op, for at affyre gyngen.

OVERTRÆDER

En futuristisk dirk – stil dig på aktiveringsknappen ved siden af en lås for at åbne overtræderens brugerflade. Sig med laserne på receptorerne på låseringene, så de bliver grønne. Alle receptorer skal være grønne, før låsen åbner.

TIP: Se hjælpen i spillet, hvis du får brug for det – nogle låse kan godt være svære.

HYDROFORFLYTTER

Den er praktisk, når store vandmængder skal drænes eller fyldes i en stor pool. Find en vandhane, træd på aktiveringsknappen, og fyr op for enheden.

SVÆVEBRÆT

Skal bruges, når du deltager i den sejeste (og formentlig farligste) sport i galaksen.

RYGKOPTER

En opgradering med tre rotorer, så du kan udføre ekstrahøje hop samt svæve med E-knappen.

RYGRAKET

Kom op at flyve – i hvert fald så længe du har brændstof. Hold udkig efter en brændstofstation, tank op, og hold Q-knappen nede for at flyve.

GLIDESTØVLER

Har du set en lang, smal skinne? Med disse støvler kan du suse langs den i rasende høj fart.

TYNGDESTØVLER

Le op i tyngdekraftens åbne ansigt, og spankulér op ad vægge, lofter og andre passende magnetiske flader.

BOLTE

Valutaen i Ratchets galakse er bolte, som du kan købe våben, dingenoter og andre ting for. Hvis du leder, er der bolte alle vegne. Fjender taber dem, og de falder ud af kasser og andet, der kan smadres.

GULDBOLTE

De er store, de er lavet af guld, og de er svære at finde. Indsaml nok, så låser du op for særlige ekstrafunktioner, som du får adgang til via pausemenuen.

HOLOKORT

ratchet

Åbn din kortsamling via pausemenuen. De holokort, du finder på din rejse, fortæller dig en masse om de forskellige figurer, våben og steder i Ratchet & Clank™-universet.

Fuldført kortsæt for at få særlige udstyrsbonusser, og byt dine dubletter, så du får en komplet samling – hvis du får fem dubletter, kan du bytte de overskydende kort til et kort efter eget valg.

Tip: Indsaml alle tre KLIR-kortsæt, så kan du måske bytte dem for en ægte KLIR – et våben, der er dømt “for farligt til offentligt brug” af Det Galaktiske Råd for Alt for Kraftige Våben …

ratchet

Chad Dezern – Game Director hos Insomniac Games – afslører alt om, hvordan det nye spil blev til og fortæller om vores alle sammens yndlingslombax og hans mekaniske hjælpers vedvarende appel.

ratchet

ratchet

Hvad betyder det for dig at kunne være med til at præsentere Ratchet & Clank™ for en helt ny generation af spillere på PS4™?
Det er spændende! Det er en sjælden mulighed for at tage kernen i spillet – historien, rejsen mellem planeter, våbenopgraderinger – og udvikle på den med alt, hvad vi har lært, siden vi lavede det oprindelige spil. Vi prøver at ramme den rette blanding af nostalgi og nyskabelser i samme spil. På den måde vil gamle fans kunne besøge det univers, de kender og elsker, mens nye spillere kan opleve et spil, der lever op til moderne forventninger. Det er virkelig sejt at forestille sig fans af originalen introducere spillet til deres venner og familier.

Vi tænker på Ratchet & Clank™ som den ultimative version af Ratchet og Clanks oprindelseshistorie. Der er over en times nye filmsekvenser samt moderne styring, nye planeter, nye bosskampe, et nyt arsenal og nyt spilindhold til Clank – og så selvfølgelig mærkbart bedre grafik.

Spilserien har millioner af trofaste fans verden over. Hvorfor tror du, at Ratchet og Clank har kunnet holde sig på toppen så længe?
Ratchet er en forældreløs, der drømmer om at forlade sin provinsielle hjemplanet. Clank er en fabriksfejl. Sammen er de to underhunde, der står over for en galaktisk konflikt uden andet end beslutsomhed og ansvarsfølelse at kæmpe med. De er ikke superhelte, men de har hjertet på rette sted. Jeg tror, at de fleste kan relatere til Ratchet og Clank.

Og derudover føles det tilfredsstillende for spilleren at starte med næsten ingenting og derfra opbygge sine egne evner og sit eget arsenal. Det matcher udviklingen for figurerne, og det føles, som om du hjælper to værdige helte.

ratchet

Hvad kan du huske om at skabe det oprindelige Ratchet & Clank™ til PS2™?

ratchet

Jeg kan mest huske, hvor hurtigt vi udviklede spillet. Der gik meget kort tid, fra vi fik grundidéen (et rumvæsen hopper fra planet til planet og indsamler våben) til en fuldt udviklet, spilbar demo. Spillet udviklede sig med syvmileskridt hver dag, og der dukkede hele tiden inspirerende ting op på min skærm fra andre på holdet.

Jeg tror, at det skyldes, at Ratchet-spil består af alt det, vi elsker – smukke planeter, store robotter, eksotiske våben, flotte rumskibe og fantastiske skabninger. Det er ting, som vi alle elsker at tegne – i vores bøger i skolen og i vores skitsebøger i dag – så det føltes helt naturligt at bringe det hele sammen i spillet.

Hvordan har PS4™ ændret på måden, I laver et Ratchet & Clank™-spil på?
Visuelt handler Ratchet & Clank om skinnende metal, futuristiske byer, frodige skove, heftig trafik og storslåede udsigter, der strækker sig fra et enkelt græsstrå til en fjern stjerne. Med PS4™ kan vi skabe alt det med mere nøjagtighed end nogensinde før. For eksempel: I PS2™-originalen malede vi statiske lyseffekter for at efterligne materialer. Nu har vores materialer præcise lysegenskaber og ægte reflektioner.

Vi har altid stræbt efter en filmisk visuel stil, og for første gang føles det, som om det er inden for rækkevidde.

Hvordan hænger det nye spil sammen med filmen? Og hvor meget har Insomniac været involveret i produktionen af filmen?
Vi har været med i produktionen fra begyndelsen. Spillet og filmen har samme forfatter (den uforlignelige TJ Fixman), og i mange tilfælde deler de også grafik – Ratchet på det store lærred er nøjagtig samme model, som blev brugt i spillet. Det er virkelig spillet, der er baseret på filmen, der er baseret på spillet…

Filmen og spillet fortæller den samme version af Ratchet og Clanks oprindelseshistorie fra forskellige synspunkter. Filmen er lidt mere fokuseret på figurernes udvikling, mens spillet handler mere om action og om at udfylde hullerne mellem scenerne. Hvert medium gør bare det, det er bedst til.

Der er én afgørende forskel: Spillet bliver ivrigt kommenteret af kaptajn Qwark. Jeg er ikke sikker på, at vi kan stole på den fyr.

ratchet

Hvad er dit yndlingsvåben og din yndlingsdingenot fra Ratchet & Clank-universet, og hvorfor?

ratchet

Jeg elsker pixelatoren. Alt ved den virker bare tilfredsstillende – fra 8-bit-lyden til fjenderne, der bliver slået tilbage og de farverige eksplosioner med voxels*.

Må jeg få to? Eller er det snyd? Jeg elsker også den rå, ødelæggende naturkraft i tornadokasteren.

Ville tre være én for meget? Jeg har altid holdt af de simple ting, som eksplosionerne fra krigsmagerens raketter.

ratchet

Serien er kendt for sine farverige figurer. Udover Ratchet og Clank, hvem holder du så mest af i spillet?
Jeg bliver jo nødt til at vælge kaptajn Qwark. Sjældent har en så overfladisk, selvcentreret klumpedumpe udvist så meget indsigt og dybde. Sjældent har så tomt et kar vist sig at være så fyldt med humor i flydende form.

ratchet

Og af alle destinationerne, som Ratchet og Clank besøger, hvilken holder du mest af?
Jeg elsker Aleero (som vi generelt kalder Metropolis), men jeg ville ikke bo der. Så jeg vælger Pokitaru. Det er en smuk feriedestination i rummet, hvor du kan slappe af og spekulere over universet og livet i tropiske omgivelser. Jeg prøver at ignorere de mulige telepatsprutteangreb, mens jeg forestiller mig dette her.

ratchet

mobile_laptop_phone2

Vidste du, at du også kan se denne gamerguide på din smartphone, tablet, pc eller bærbare ved at gå ind på userguides.eu.playstation.com/ratchet-and-clank? Alternativt kan du trykke på “Gamerguide”-knappen i Explore-sektionen i PlayStation®App.

Prøv det, næste gang du vil se styringen under en kamp – du behøver ikke engang sætte spillet på pause!

Har du noget, du gerne vil fortælle os om Ratchet & Clank™?

Se, hvad alle andre fortæller, giv os dine kommentarer og meninger, og interagér med andre spillere på fællesskabets officielle PlayStation®-forum.

Diskussionsfora for Ratchet & Clank™ er kun tilgængelige på engelsk.


Fields marked with an * are required

Undersøgelse af brugervejledning til PS4

Vi sætter pris på at høre din mening – det vil hjælpe os med at gøre oplevelsen bedre for dig.